Høringssvar

Skatteministeriet har 22. september 2022 sendt udkast til bekendtgørelse om ajourføring af bygnings- og boligregisteret (BBR) i høring.

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Forslaget har været behandlet i fagudvalgene for hhv. bolig og erhvervsejendomme og entreprise, samt Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske Advokaters skattefagudvalg.

Overordnede bemærkninger

Helt overordnet er der tale om et meget detaljeret og teknisk regelsæt, som går langt ud over, hvad formålet med BBR-registret er. For den almindelige borger vil det være særdeles omfattende at skulle sætte sig ind i dette meget komplekse regelsæt, ligesom også kommunernes arbejde med at kontrollere de mange oplysninger utvivlsomt vil forøge kommunernes arbejdsmængde.

Danske Advokater henstiller til at justere de oplysninger, som skal indberettes til BBR-registret, således at det alene er de oplysninger, som er nødvendige i forhold til at opnå formålet med BBR-registret, som skal indberettes. I forhold til de oplysninger, som skal anvendes til ejendomsvurderingerne, er der et væsentligt misforhold i forhold til omfanget af de oplysninger, som med den nye BBR-bekendtgørelse skal indberettes. 

Regelgrundlaget rejser endvidere mange spørgsmål i relation til ejendomme, hvor den nuværende BBR-registrering er ukorrekt, herunder hvordan kommunerne og ejendomsejerne skal håndtere en sådan fejlregistrering. Skal kommunerne f.eks. påbegynde en sag om lovliggørelse af det fejlregistrerede forhold, og hvilke krav skal i givet fald gælde herfor? Bekymringen er, at der formentlig er mange ejendomme med forskellige fejl i BBR-registreringen – specielt i den gamle bygningsmasse i København – og at kommunerne derfor vil få mange indrapporteringer af alle de forskellige fejl og mangler i BBR-registreret, som de bliver nødt til at forholde sig til. Det gælder både små uoverensstemmelser og større graverende mangler. Hvis kommunerne skal behandle alle disse forhold, vil det givetvis forøge kommunernes byggesagsbehandlingstid, som i forvejen er under pres.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i udkastet

§ 24 – Ejendomme undtaget for oplysningspligt

Det følger blandt andet af § 24, at:

                    "Undtaget fra ejers oplysningspligt er:

Grunde, bygninger, enheder samt tekniske anlæg, som anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, når hensyn til offentlige beskyttelsesinteresser gør dette nødvendigt."

Det foreslås at præcisere, hvad det er for ejendomme, som er omfattet. Gælder det f.eks. politistationer, kaserner, fængsler, domstole mv.?

Kapital 4 – Kommunal ajourføring af BBR

Kapitlet indeholder en række krav til kommunerne i forhold til ajourføring af BBR, herunder en overordnet bestemmelse i § 32 om, at kommunen skal tilrettelægge en aktiv indsats for systematisk kontrol af oplysninger i BBR, således at BBR-registreringerne er korrekte, fyldestgørende og tidstro.

Det foreslås at præcisere, hvad denne opgave omfatter, herunder en nærmere præcisering af kommunens kontrolforpligtelser i forhold til de tidligere gældende regler.

§ 36 – Registrering af anvendelsen

Det følger af § 36, at oplysninger om bygninger og enheders anvendelse ikke må være i strid med det fastlagte plangrundlag, der er gældende for det område, hvor bygningen eller enheden er beliggende.

Det bemærkes i den forbindelse, at et nyt plangrundlag som udgangspunkt ikke betyder, at den hidtidige anvendelse dermed er i strid med plangrundlaget. Det giver derfor ikke mening med en bestemmelse om, at anvendelsen ikke må være i strid med det fastlagte plangrundlag, idet en sådan anvendelse som altovervejende udgangspunkt vil være helt i overensstemmelse med reglerne.

Et afledt spørgsmål er i den forbindelse, om det er tanken, at kommunerne skal undersøge alle de indmeldte anvendelser i forhold til, om disse er lovlige?

§ 48 – Godkendt tom bolig (ENH.048)

Henvisning til ”lov om midlertidig regulering af boligforholdene ” ændres til ”lov om boligforhold”

Kapitel 6 – Arealer

På nuværende tidspunkt er der forskellige metoder til at opgøre arealer. Der er både en metode, som følger af bygningsreglement, og så er der beregningsmetoden til tinglysningen.

Det forekommer unødvendigt at introducere en helt tredje metode til at ansætte arealerne, ligesom det stiller de ejendomsejere, som har opmålt arealerne efter bygningsreglementet, nu skal genopmåle arealerne efter den nye metode. Det forekommer at være en unødig administrativ byrde.

§ 59, stk. 2 – Samlet bygningsareal (BYG.038)

Bestemmelsen foreslås omformuleret til ”Oplysning om samlet bygningsareal skal for bygninger registreret med kode 110-590 registreres i feltet Bygningens anvendelse (BYG.021).

§ 96, stk. 3 – Enhedens boligareal (ENH.027)

Bestemmelsen foreslås omformuleret til ”For enheder registreret med kode 110-140 i feltet Enhedens anvendelse (ENH.020), medregnes arealet i kælder indrettet til toilet- eller badefaciliteter til Enhedens boligareal (ENH.027), hvis arealet har en naturlig tilknytning til enhedens øvrige beboelse via intern trappe, trappelift eller lignende, og hvis arealet ikke er registreret i feltet Areal af lovlig beboelse i kælder ((ETA.023).

§ 109, stk. 2 – Areal af åben altan/tagterrasse (ENH.070)

Der ser ud til at være en dobbeltregulering i bestemmelsen, og den bør omformuleres, således at omfanget af registreringskravet tydeliggøres.

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen