Høringssvar

Høringssvar til udkast til lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af momsloven

Skatteministeriet har den 26. januar 2022 sendt udkast til forslag til lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af momsloven mv. i høring.

Formålet med lovforslaget er primært at gennemføre vedtagne EU-regler, som styrker indsatsen mod momssvig på området for grænseoverskridende e-handel gennem indberetning af visse betalingsoplysninger fra betalingstjenesteudbydere. Lovforslaget indeholder herudover flere elementer, som har til formål at styrke Skatteforvaltningens håndhævelsesmuligheder, herunder bekæmpe afgiftsunddragelse og momssvig.

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Forslaget har været behandlet i Danmarks Skatteadvokaternes bestyrelse, der fungerer som Danske Advokaters skattefagudvalg.

Gennemgangen af udkastet har givet anledning til følgende bemærkninger.

Indberetning af visse betalingsoplysninger via betalingstjenesteudbydere

Der er fremsat forslag om at gennemføre nye EU-regler om indberetning af visse betalingsoplysninger fra betalingstjenesteudbydere for at bekæmpe momssvig ved grænseoverskridende e-handel. Formålet er at indføre et redskab, der kan kontrollere, at virksomheder i andre EU-lande, der sælger varer og ydelser til danske forbrugere, betaler korrekt moms. Derudover foreslås indførsel af et nyt PSG-direktiv pr. 1. januar 2024, som indebærer, at betalingstjenesteudbydere (dvs. tredjeparter såsom banker, som på vegne af en betalingsmodtager, f.eks. en onlinebutik, faciliterer betaling fra en forbruger eller en virksomhed) forpligtes til at føre et tilstrækkeligt detaljeret register over visse betalingsoplysninger og indberette disse betalingsoplysninger til skattemyndighederne i EU.

Ændringen indebærer, at EU-landene pålægges at indsamle de indberettede betalingsoplysninger fra registrene og fremsende betalingsoplysningerne til et nyt, centralt elektronisk system ved navn CEPOS.

Formålet er at sikre, at svigagtige virksomhed ikke kan udnytte e-handelsreglerne og opnå urimelige markedsfordele ved at omgå deres forpligtelse til at betale moms i bestemmelsesstedslandet, da Skatteforvaltningen ikke råder over tilstrækkelige redskaber til at opdage og kontrollere disse virksomheder, da de befinder i et andet EU-land, på et tredjelandsområde eller i et tredjeland, og forbrugerne ikke har nogen regnskabsforpligtelser i forhold til indberetning af moms.

Det bør efter Danske Advokaters vurdering sikres, at det nye system CEPOS er gennemarbejdet og klar til at håndtere de betalingsoplysninger, der skal indberettes fra 1. januar 2024. Det anbefales, at der før ikrafttrædelsesdatoen for det nye fælles EU-system iværksættes en prøveperiode, hvor systemets håndtering af EU-landenes data bliver testet for at modvirke eventuelle nedbrud og for at eliminere fejl. Herudover skal der være den fornødne mulighed for at få implementeret indberetningssystemet i de indberetningspligtiges bogholderifunktion, således at indberetningerne kan blive automatiseret, da der er tale om et omfattende antal transaktioner, der skal foretages af de indberetningspligtige.

Ved gennemgang af det fremsatte forslag kan Danske Advokater konstatere, at det ikke fremgår særlig tydeligt, hvilke oplysninger de indberetningspligtige skal indberette. Danske Advokater opfordrer til, at det fremgår tydeligt af loven, hvilke oplysninger de indberetningspligtige får pligt til at indberette, herunder hvilke oplysninger de indberetningspligtige er forpligtet til at afgive om henholdsvis betalingsmodtagerne og betalingsgiverne.

Omvendt betalingspligt på indkøb af teleydelser

Der er fremsat forslag om at indføre omvendt betalingspligt for moms af teleydelser for at minimere risikoen for momskarruselsvig.

Det er Danske Advokaters vurdering, at der i væsentlig større udstrækning bør overvejes at indføre omvendt betalingspligt for moms ved handel mellem B2B. Herved undgår virksomheder at blive involveret i transaktioner, hvor der i et tidligere omsætningsled ikke bliver afregnet den korrekte moms.

De fleste transaktioner såvel ved handel over landegrænser som ved nationale handler sker via en række mellemhandlere. Da det må anses for helt sædvanlige forretningsgange, vil virksomheder typisk ikke fatte mistanke om, at de er involveret i en transaktion med momssvig.

For at elimere tab for statskassen vil det således være relevant i videre udstrækning at indføre omvendt betalingspligt ved handel mellem B2B.

Hæftelsesregler - notifikationsordning

Der er fremsat forslag om at indføre en ordning, hvorefter Skatteforvaltningen kan udstede en notifikation til en virksomhed, hvis Skatteforvaltningen vurderer, at virksomheden simpelt uagtsomt eller i god tro har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle være betalt. Notifikationen pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved fremtidige handler og vil indeholde en række konkrete krav til virksomhedens undersøgelser af handelspartnere for at blive opmærksom på usædvanlige forhold ved handlen eller andre involverede virksomheder.

Det fremgår af forslaget, at virksomhederne har en pligt til at iværksætte undersøgelse af handelspartnere, såfremt der foreligger en mistanke hos Skatteforvaltningen om, at der ikke er blevet betalt afgift hos en af virksomhedens handelspartnere.

I henhold til nuværende praksis skal der foreligge en begrundet mistanke for afgiftssvig for, at Skatteforvaltningen kan pålægge solidarisk hæftelse.

Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det Danske Advokaters vurdering, at den nuværende praksis, som bl.a. er fastslået i Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2019.170, må anses for en rimelig beskyttelse af virksomheder, som har handlet i god tro.

Det forhold, at Skatteforvaltningen skal have adgang til at pålægge godtroende virksomheder en notifikation, anses ikke for at øge retssikkerheden for virksomheder, der er i god tro.

Hvis der skal foretages nye skridt med henblik på at øge muligheden for at pålægge solidarisk hæftelse i videre omfang, bør der indføres en mulighed for at virksomheder, som i god tro køber varer med afgift kan verificere, at der er betalt afgift af de pågældende varer.

Den foreslåede notifikationsordning giver ikke virksomhederne en bedre mulighed for at undersøge, hvorvidt der er betalt afgift eller ej. Den foreslåede ordning giver reelt alene Skatteforvaltningen hjemmel til at pålægge en virksomhed, der har handlet i god tro, at hæfte solidarisk for den manglende afgiftsbetaling.

Det er Danske Advokater vurdering, at lovgiver i stedet bør overveje at indføre en bestemmelse, hvor myndighederne får adgang til at indberette virksomheder, herunder reelle ejere og ledelsen af virksomheder, som har begået afgiftssvig, således at virksomheder, der handler i god tro, altid har en mulighed for at verificere, hvorvidt samhandelspartnere er registreret i det pågældende register.

Oplysningspligt ifm. delvis fradragsret

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i momsloven, som medfører, at alle momsregistrerede virksomheder én gang årligt i forbindelse med en momsangivelse skal oplyse, om de har momsfrie aktiviteter omfattet af lovens § 13, stk. 1, der medfører, at der skal opgøres delvis fradragsret efter lovens § 38, stk. 1, og hvis dette er tilfældet, angive størrelsen af den foreløbige delvise fradragsretsprocent og det regnskabsår, som fradragsretsprocenten er opgjort på baggrund af.  Formålet er dels at øge virksomhedernes opmærksomhed på reglerne om delvis fradragsret, dels et ønske om at mindske antallet af ubevidste fejl, så der i højere grad foretages korrekt momsangivelse.

Det er Danske Advokaters vurdering, at de pågældende supplerende oplysninger på momsangivelsen ikke i tilstrækkeligt omfang vil mindske antallet af ubevidste fejl. For at kunne mindske antallet af ubevidste fejl, vil det også kræve, at der indberettes oplysninger om, hvilke omkostninger der er en begrænset momsfradrag for.

Baggrunden for fejlagtig angivelse af moms skyldes som hovedregel, at der ikke er sat de rette momskoder op i bogholderisystemet, således at der alene tages delvis momsfradrag for fællesomkostninger.

Det er Danske Advokater vurdering, at en foreløbig beregning af den delvise fradragsret på baggrund af den samlede omsætning i det senest afsluttede regnskabsår kan give anledning til fejlbehæftede opgørelser, idet der ofte i forbindelse med udarbejdelse af det endelige regnskab, vil blive foretaget en række efterposteringer. Ved indførelse af en bestemmelse om angivelse af en delvis momsfradragsret, vil også kræve, at der skal tages stilling, hvordan der kan foretages korrektioner til denne opgørelse, herunder hvilke konsekvenser en fejl i angivelsen kan føre til.

Danske Advokater opfordrer til, at det konkretiseres, hvad der nærmere ligger i begrebet overtrædelse af momslovens § 38 a. Hvis en foreløbig indberetning indeholder en forkert beregning, vil det herefter betyde, at virksomheden kan pålægges en bøde?

Forslag til ændring af Værditabsberegning for køretøjer indregistreret før 17. december 2020

Der er fremsat forslag om, at værditabsberegningen for køretøjer, der er indregistreret på forholdsmæssig registreringsafgift før 17. december 2020, skal opgøres på baggrund af de gældende afgiftssatser frem for de reelle afgiftssatser, der var gældende på indregistreringstidspunktet.

Begrundelsen herfor er, at Køretøjsregistreret ikke kan håndtere de historiske afgiftssatser. Der ønskes derfor en tilpasning af registreringsafgiftsloven således, at loven tilpasses IT-systemet.

Ud fra almindelige betragtninger om hensigtsmæssig forvaltning giver det efter Danske Advokaters opfattelse god mening, at der er sammenhæng mellem IT-systemer og den lovgivningsmæssige ramme. Men ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det Danske Advokaters vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt efterfølgende at ændre loven således, at denne tilpasses det IT-system, som Motorstyrelsen har udviklet efter lov nr. 203 af 13. februar 2021.

De IT-mæssige udfordringer, som er beskrevet i forbindelse med afgiftsændringen i lov nr. 203 af 13. februar 2021, kan ikke være enkeltstående, da tilsvarende udfordringer også må have fundet sted ved de tidligere afgiftsnedsættelser. De nuværende IT-udfordringer må anses for et programmeringsmæssigt valg, som Motorstyrelsen ikke har haft hjemmel til, men alene på en efterbevilling får hjemmel til via den foreslåede lovændring.

Med den foreslåede lovændring opnår leasingselskaberne ikke det reelle værditab, hvilket efter Danske Advokaters vurdering er i strid med EU-traktaten og EU-Domstolens praksis på området for forholdsmæssig registreringsafgift.

Derudover skal der henses til, at tilsvarende IT-udfordringer må anses for at komme fremadrettet ved hver eneste ændring i afgiftssatser mv., hvis køretøjsregisteret reelt ikke kan håndtere andet end gældende afgiftssatser.

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Susanne Bager                                  Diana Mønniche
Juridisk konsulent                             Advokat
Danske Advokater                             Medlem af bestyrelsen
sub@danskeadvokater.dk                Danmarks Skatteadvokater