Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Kursusbeskrivelse

Facebook LinkedIn Twitter Gem i din kalender 2025-09-25 09:00:00 2025-09-25 16:00:00 Europe/Copenhagen Ledelses- og rådgiveransvar i kriseramte eller insolvente virksomheder (ej tilmeldt) Ledelses- og rådgiveransvar i kriseramte eller insolvente virksomheder, Tilmeld på: https://danskeadvokater.dk/Default.aspx?ID=22318&ProductId=PROD3222 Danske Advokater, Valencia - Vesterbrogade 32, 1620 København V Udskriv

Ledelses- og rådgiveransvar i kriseramte eller insolvente virksomheder

Ledelse af en virksomhed i krise stiller helt særlige krav til bestyrelse og direktion og dennes rådgivere. Enhver klientvirksomhed kan gå fra at være i normal drift til at komme i krise og dermed stille helt særlige krav til dens rådgivere.


Udbytte: Kurset vil ud fra konkrete eksempler, herunder retspraksis, føre deltagerne igennem faldgruber, der kan føre til erstatningspligt for dispositioner eller forsømmelser, herunder dos and dont’s.


Kursusbeskrivelse
På kurset vil du blive fortrolig med:
  • De regler, der skal kendes, og som sætter begrænsninger for ledelsens og rådgivernes handlefrihed (f.eks. sætter grænser for det forretningsmæssige skøn, business judgement rule)
  • Rådgivernes ansvar overfor ledelsens ansvar
  • Beredskab, der kan hjælpe til at træffe rigtige beslutninger (og dermed også reducere risiko for ansvar)
  • Særligt om rekonstruktørs og likvidators ansvar
  • Ansvar for at standse i tide, ansvar for dispositioner over virksomhedens aktiver, aftaler om ledelsens løn- og ansættelsesvilkår, dispositioner der har betydning for gæld til det offentlige m.v.
  • Forsikringsforhold, herunder samspil mellem ledelsesansvarsforsikring og rådgiveransvarsforsikring
  • Forholdet til virksomhedens samarbejdspartnere – bank, revision m.m.
  • Risiko for konkurskarantæne, herunder rådgiverens rolle
 
Kurset vil inddrage retspraksis til illustration – f.eks. dommene om OKS, Mindshipfonden og Memory Card Technology.
 
Kurset vil veksle mellem oplæg, diskussion og spørgsmål i plenum.
 
Kurset udbydes i samarbejde med Djøf Kurser & Uddannelser
Underviser
Jesper Saugmandsgaard Øe

Jesper Saugmandsgaard Øe

Partner, advokat (H)


Jesper Saugmandsgaard Øe er partner i Poul Schmith/Kammeradvokatens afdeling for insolvens og rekonstruktion. Jesper repræsenterer offentlige og private klienter i alle sager vedrørende erhvervsret, med særligt fokus på insolvensret. Han har i flere sammenhænge ydet bistand til klienter med afdækning af svigagtige forhold med henblik på at minimere klientens tab, herunder ved gennemførelse af arrest til sikring af aktiver, konkursbehandling og retssager i Danmark og udlandet. Han har været involveret i et stort antal konkurssager, herunder konkurser i den finansielle sektor. Endelig har han gennemført en lang række omstødelses- og erstatningssager for landsretterne og Højesteret.

Morten Samuelsson

Morten Samuelsson

Advokat


Morten Samuelssons har særlig fokus på økonomiske sager (rådgiveransvar, herunder med hensyn til finansiel rådgivning, økonomisk kriminalitet, bestyrelsesansvar m.v.), kapitalmarkedsret, forsikringsret, erstatningsret og pensionsforhold. Han fungerer tillige som voldgiftsmand, herunder i internationale sager. Morten holder foredrag og skriver bøger og artikler. Forfatter til bl.a. Ejendomsmægleransvar (1990), Rådgiveransvaret (1993) og Bestyrelsesansvaret (1997) og Lov om Forsikringsformidling, kommentar (2009). t

Henvendt til

Kurset henvender sig til enhver, der bistår virksomheder i krise. Det henvender sig ikke kun til rådgivere, der har dette som hovedområde, men til enhver advokat der rådgiver erhvervsvirksomheder og dermed uden varsel kan blive inddraget i kriserådgivning

Pris og praktiske oplysninger

Tid og sted

25. sep. 2025 kl. 09:00 - 16:00

 

Pris: kr. 5.250,00

Medlemspris: kr. 4.250,00

Priser er ekskl. moms

 

Danske Advokater, Valencia
Vesterbrogade 32
1620 København V

7 kursuslektioner



Kursus Danske Advokater
Kursus | 33 43 70 00 | kursus@danskeadvokater.dk


Kontakt

Danske Advokater afholder kurser og uddannnelser inden for de fleste privat- og erhvervsretlige emner. Kontakt os, hvis du har spørgsmål vedrørende et kursus.

Læs mere…

33 43 70 00