Velkommen   (0 bonuspoint)

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 

Mange brugere har de seneste måneder oplevet lange svartider eller at systemet fryser, når de arbejder på sagsportalen minretssag.dk.

23-08-2018
Performanceproblemer på minretssag.dk

Mange brugere har de seneste måneder oplevet lange svartider, eller at systemet fryser, når de arbejder på sagsportalen minretssag.dk.

 

Domstolsstyrelsen har nu offentliggjort en nyhed, hvori de beklager de gener, det giver de mange brugere af minretssag.dk.

 

De har igangsat et analysearbejde, som skal afdække problemerne. Desværre ser det ikke ud til, at disse kan løses snarligt, og Domstolsstyrelsen giver derfor en række konkrete anbefalinger, som man bør overveje, når man benytter disse funktioner på sagsportalen.

Se Domstolsstyrelsens nyhed

 

Overholdelse af frister

Hos Danske Advokater følger vi sagen tæt, og vi er i dialog med Domstolsstyrelsen for at sikre, at brugere af minretssag.dk er bedst muligt orienteret.

 

Hvis du oplever, at du ikke kan benytte systemet og derfor måske overskrider en frist, vil det være en judiciel afgørelse, om du kan få en fristforlængelse.

 

Vi anbefaler derfor, at man ikke er i sidste øjeblik med at overholde en frist. Skulle problemet alligevel opstå, så sørg for dokumentation af situationen på minretssag.dk ved hjælp af skærmbilleder og send i stedet dit dokument til retten og modparten på mail med vedhæftede skærmbilleder, så du kan dokumentere situationen, inden fristen er udløbet. Hvis retterne ikke finder dette tilstrækkeligt, hører vi meget gerne fra dig.

 

Oplever du fejl på minretssag.dk

Danske Advokater anbefaler, at du ved fejl eller mangler i en sag kontakter retten, og ved tekniske problemer anbefaler vi, at du kontakter Domstolsstyrelsens support på tlf. 22 10 23 05. Du kan også benytte deres kontaktformular.

she
 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Del
Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | T: +45 33 43 70 21 | E: she@danskeadvokater.dk

Kontakt

Steen rådgiver om advokatbranchens digitale udfordringer og it-løsninger til advokatvirksomheder.

 

Steen er hr. IT inden for advokatbranchen. Han rådgiver medlemsvirksomheder i køb af IT, har kendskab til leverandørerne af IT-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter. Steen arbejder også med udvikling af websites, intra- og extranet.

 

Steen er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som f.eks. digital tinglysning, sikker mail med retterne, minretssag.dk, Cloud computing m.m.

 

Steen afholder løbende dialogmøder/undervisning inden for de it-relaterede emner.

Læs mere…

Kontakt Steen Hermansen på tlf.

33 43 70 21