Velkommen  

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.

 


06-01-2022
Gratis adgang til domme på domsdatabasen.dk

Domstolsstyrelsen har torsdag den 6. januar 2022 åbnet for den længe ventede domsdatabase, som du kan tilgå på Domsdatabasen.dk.

Domsdatabasen indeholder fra starten et mindre udvalg af domme. Løsningen vil løbende blive beriget med flere domme, og man kan i en nyhed fra Domstolsstyrelsen læse om deres planer for udrulningen.

Domsdatabasen indeholder både en simpel og mere avanceret søgefunktion, så man kan specificere og afgrænse sit søgeområde efter relevante domme, der har ens interesse. Bemærk, at dommene i Domsdatabasen vil blive pseudonymiserede, mens navne på advokater og dommere i de overordnede retter vil være synlige.

Danske Advokater har fulgt projektet løbende med deltagelse i Domstolsstyrelsens referencegruppe for domsdatabasen. Vi håber, løsningen på sigt vil blive et nyttigt værktøj for vores medlemmer, og at den vil skabe stor værdi for det danske retssamfund samt bidrage til endnu mere offentlighed i retsplejen.

 

she
 
kommentarer

 

Sider

KURSER

Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

33 43 70 21