Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


08-10-2021
Er du i tvivl om håndtering af ny Digital Post efter den 30. november?

Hvis I benytter et NemID-virksomhedscertifikat til at videresende jeres Digital Post fra offentlige myndigheder, skal I finde en ny løsning. For efter den 30. november ophører den funktion. Derfor inviterer Danske Advokater sammen med Digitaliseringsstyrelsen til et ekstraordinært webinar den 15. oktober kl. 10:00.

 

Der henvises i kommunikation om ny Digital Post ”For virksomheder med automatisk videresendelse” til at kigge på ”afhentningssystemer”. Det vedrører de af jer, som i dag benytter et NemID-virksomhedscertifikat til at videresende jeres digitale post til jeres eget mailsystem. Det ophører for offentlig post, fx fra Domstolene, fra den 30. november 2021. Digital post til private fra eksempelvis forsikringsselskaber og pengeinstitutter vil fortsat kunne modtages og sendes videre fra e-Boks.

 

Man kan manuelt videresende modtaget Digital Post på Virk, men ønsker man, det skal videresendes som tidligere, skal man have et såkaldt ”afhentningssystem”. Digitaliseringsstyrelsen har oplyst, at der findes et par leverandører, som tilbyder dette. Blandt disse er to af Danske Advokaters samarbejdspartnere, nemlig Sikker@Mail fra Logiva og VIPRE.

 

Rettighedsstyring af, hvem der må se Digital Post
Et af de udestående problemer, som ikke synes at være understøttet fra starten i alle af de såkaldte afhentningssystemer, er den interne rettighedsstyring, da alt videresendes til én mailadresse i virksomhedens mailsystem. Vi er hos Danske Advokater bekendte med de udfordringer, der kan være forbundet med håndtering af Digital Post fra offentlige myndigheder på vegne af andre virksomheder, og vi har påpeget dette overfor Digitaliseringsstyrelsen ved tidligere workshops og møder. Det kan håndteres på Virk, og ellers er det fremover lagt ud til leverandører af afhentningssystemer at understøtte dette.

 

Er I usikre på, hvordan I modtager Digital Post i dag?
Læs vores tidligere nyhed, der beskriver de forskellige metoder for modtagelse af Digital Post fra det offentlige, så du kan se, om I kan fortsætte, som I plejer, eller om I skal have ændret jeres setup.

 

Webinar om Digital Post for advokater
Vil du vide mere om udfasningen af NemID-virksomhedscertifikatløsningen? Så er der hjælp at hente i et ekstraordinært webinar, der blev afholdt sammen med Digitaliseringsstyrelsen den 15. oktober.

Webinaret giver dig svar på:

  • Hvor og hvordan du kan læse Digital Post fra offentlige myndigheder fra den 30. november?
  • Automatisk videresendelse ophører – hvad kan du så gøre?
  • Hvad er et afhentningssystem – og hvornår kan det være relevant at anskaffe sig et?
  • Hvordan man som advokat kan få tildelt og anmode om at håndtere Digital Post fra offentlige myndigheder på vegne af sine kunder (rettighedsstyring)


Du kan se eller gense webinaret her

 

Digitaliseringsstyrelsen afholder yderligere to webinarer med overskrifterne:

  • Få styr på brugerrettighedsstyring i det nye Digital Post
  • Introduktion til det nye Digital Post og -appen.

Læs mere om dem her

 

Mere viden og hjælp
Vi har opdateret vores side om Digital Post i Navigator, og den vil løbende blive ajourført med relevant viden og aktuelle nyheder, så du kan få det samlede overblik.

Læs mere her

 

Har du spørgsmål til den offentlige digitale postløsning, kan du kontakte Digital Post support på telefon 82 30 32 31 (mandag til fredag mellem kl. 09:00-20:00) eller på naestedigitalpost@digst.dk.

 


Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

33 43 70 21