Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


23-11-2021
Medlemmer søges til nyt fagudvalg inden for databeskyttelsesområdet

Danske Advokater opretter nu et fagudvalg på databeskyttelsesområdet og søger derfor kvalificerede kandidater, der har lyst til at være med til at tegne branchens holdninger på et område, som i takt med den teknologiske udvikling kun bliver vigtigere og vigtigere.

 

I Danske Advokater har vi pt. 22 fagudvalg, der retter sig mod specifikke juridiske discipliner. Fagudvalgene er Danske Advokaters faglige spydspids med hensyn til erhvervs- og branchepolitiske initiativer inden for de enkelte fagområder.

 

Som fagudvalgsmedlem vil du blandt andet være med til at sikre Danske Advokaters indflydelse på lovgivningen indenfor databeskyttelsesområdet, deltage i møder og forhandlinger med offentlige myndigheder og andre brancheorganisationer mv. om forhold, der har betydning for databeskyttelsesområdet og identificere problemstillinger, som kræver en nærmere afklaring af retspraksis.

 

Beskæftiger du dig med databeskyttelse og har du lyst til at bidrage med din viden og samarbejde med andre af fagområdets bedste folk på branchens vegne i Danske Advokaters fagudvalg, kan du tage kontakt til vicedirektør Benedikte Havskov Hansen på bhh@danskeadvokater.dk eller tlf. nr. 33 43 70 12.

Fristen er 7. december 2021.


Benedikte Havskov Hansen
Benedikte Havskov Hansen | Vicedirektør | 33 43 70 12 | bhh@danskeadvokater.dk


Kontakt

Benedikte er Danske Advokaters vicedirektør for afdelingen Policy & viden.

Læs mere…

33 43 70 12