Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


25-10-2022
Jeres virksomhed kan nu få MitID Erhverv

Digitaliseringsstyrelsen er fra den 12. oktober begyndt at kontakte virksomheder via Digital Post med information om, at virksomheder skal overgå til MitID Erhverv, da NemID medarbejdersignatur udfases. I første omgang kontakter de virksomheder, der har 1-3 certifikater, og i starten af 2023 kontakter de virksomheder, der har mere end 3 certifikater.

 

Det er vigtigt, at I begynder overgangen til MitID Erhverv, når I modtager brev fra Digitaliseringsstyrelsen. Det er også muligt at overgå til MitID Erhverv allerede nu. Det gør I ved at logge på MitID-Erhverv.dk og tilslutte jer.

 

Der er nogle enkelte ændringer i den praktiske håndtering af medarbejderes login og signering med MitID Erhverv, som erstatter de nuværende NemID medarbejdersignatur-filer. I udgangspunktet vil I kunne benytte den samme MitID app, som I benytter privat til at verificere jer med ved de roller, I bliver tildelt i virksomheder og organisationer med MitID Erhverv.

 

Hos Danske Advokater er vi i dialog med Digitaliseringsstyrelsen og bistår gerne med at hjælpe jer igennem migreringen fra NemID medarbejdersignatur til MitID Erhverv.

 

Vi har oprettet en side med relevant information og links på vores hjemmeside, som vi løbende ajourfører. Vil du have indsigt i forløbet med migrering fra NemID medarbejdersignatur til MitID Erhverv, kan vi anbefale du kigger herpå.

Se Danske Advokaters informationsside om MitID Erhverv 

 

Du er altid velkommen til at kontakte Danske Advokaters digitaliseringschef Steen Hermansen, hvis du har spørgsmål til ibrugtagning af MitID Erhverv.

 

 


Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

33 43 70 21