Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


16-01-2023
EU-Kommissionens FAQ om forbud mod levering af juridisk rådgivning til Rusland

EU har som bekendt vedtaget omfattende ændringer af Rådets forordning nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands invasion af Ukraine.

 

Det er dermed forbudt direkte eller indirekte at levere visse tjenesteydelser, som vedrører juridisk rådgivning, arkitekt-, ingeniør- og IT-konsulenttjenester til den russiske regering eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Rusland.

 

I forbindelse med vedtagelsen af forbuddet, ved afgørelse (FUSP) 2022/1909, har Rådet i præambel 13 skrevet ind, hvad der forstås ved ”juridisk rådgivning”. Find præambel 13 her: eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32022D1909&from=DA#page=3 (kopiér url'en over i et nyt browser-vindue).

 

Herudover har EU-Kommissionen udarbejdet en FAQ om forbudsbestemmelsen, artikel 5n. Den kan findes her.

 

På Udenrigsministeriets hjemmeside findes et overblik over alle sanktionerne samt en liste over, hvilke myndigheder, som virksomheder kan få vejledning hos. Se her

 

Danske Advokater gør opmærksom på, at overtrædelse af forordningerne om sanktioner mod Rusland kan straffes efter straffelovens § 110 C. Som advokat skal man endvidere være opmærksom på, at brud på forordningerne samtidig kan være en overtrædelse af god advokatskik.


Nikoline Sneholt
Nikoline Sneholt | Juridisk konsulent | 33 43 70 05 | nsn@danskeadvokater.dk


Kontakt

Nikoline er juridisk konsulent og er ansvarlig for GDPR. Juridiske og fagpolitiske initiativer.

Læs mere…

33 43 70 05