Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


08-09-2020
DBA-jubilæum: 20 år på forbrugernes side

Altid på kundens og forbrugerens side. Så præcist kan man beskrive drivkraften i Danske BOLIGadvokaters arbejde i nu 20 år. Foreningen har altid et utrætteligt fokus på borgernes retssikkerhed. Det er simpelthen grund-DNA’et.

 

Kun én kasket

Siden Dansk Ejendomsmæglerforening søsatte det, der blev kendt som ”kasketkampagnen”, som gik ud på at vise, at ejendomsmæglere nu - på baggrund af en ændring af vinkelskriverloven - kunne rådgive både køber og sælger – de kunne bare vende kasketten – har Danske BOLIGadvokater haft en skarp profil, som den uafhængige boligrådgiver, der altid kun har én kasket på – nemlig kundens.  Særlige etiske regler, udarbejdet af Advokatsamfundet og Forbrugerrådet, samt høje kvalitetsstandarder, har været fundamentet siden foreningens etablering og er kendetegnende for den måde, som Danske BOLIGadvokater agerer på i et særdeles konkurrencepræget marked.

 

Stærk stemme

Foreningen har altid været meget synlig med en klar stemme. Kort efter dannelsen i år 2000 kunne man fx se, at foreningen havde et sponsorat ved Ol i Sydney, ligesom man altid har haft en stærk stemme i den offentlige debat. Det kom i særdeleshed til udtryk, da staten lancerede den digitale tinglysning, der som bekendt kuldsejlede. Her var det kun Danske BOLIGadvokater, der fandt anledning til at kæmpe sagen (gratis) for de boligejere, der mistede penge i forbindelse med indførelsen af det nødlidende IT-system. Det resulterede i et gruppesøgsmål. Kampen tog mere end 10 år og endte jo desværre med et resultat, der ikke giver nogen erstatning til de berørte – men sagen illustrerer meget klart, at foreningen mener det, når den siger, at man sætter forbrugerne i centrum.

 

Fantastisk indsats

Der er mange advokater, der fortjener stor ros for, at Danske BOLIGadvokater har udviklet sig til en slagkraftig forening. Tillad mig blot at nævne tidligere formand for Advokatrådet, Jon Stokholm, der i dag er Højesteretsdommer, advokaterne Henrik Høpner og Jan Schøtt-Petersen. De har sammen med mange andre været en uvurderlig drivkraft i foreningens dannelse og arbejde.  Nu er stafetten givet videre til foreningens nye formand, Niels Erlandsen, der har taget over efter Jan Schøtt-Petersen, der ligesom Henrik Høpner, har været formand i 10 år. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Danske BOLIGadvokater for en fantastisk indsats for branchen – ikke mindst som et uhyre stærkt og kompetent fagudvalg i Danske Advokater. Vi ser vi frem til et godt samarbejde de næste 20 år!

 

Med venlig hilsen

 

Jørgen Kjergaard Madsen

Formand for Danske Advokater


Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19