Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


16-10-2020
Kladder på tinglysning.dk slettes den 13. november

Tinglysningsretten er i gang med en større omlægning af alle dokumenttyper under Den Digitale Tinglysning, således de får et mere moderne og tidssvarende udsende og en mere brugervenlig funktionalitet.

 

Retspræsident Sørup Hansen fra Tinglysningsretten oplyser til Danske Advokater, at der ved næste release, der finder sted den 13. og 14. november, omlægges en lang række dokumenttyper. Af særlig relevans for os i advokatbranchen opdateres dokumenttyperne "Endeligt skøde", "Betinget skøde" og "Auktionsskøde".

 

I forbindelse med omlægningen slettes alle kladder på disse dokumenttyper, så det er en god idé, at du foretager dine anmeldelser inden omlægningen. Ellers skal du være indstillet på at starte forfra efter omlægningen.

 

Bemærk, at Tinglysning.dk på grund af denne opdatering vil være lukket fra fredag den 13. november kl. 16.00 til lørdag den 14. november.

 

Skærmbilleder af nye layouts

Er du medlem af Danske Advokaters netværk, Tinglysningsforum, vil du inden opdateringen se det nye layout på de opdaterede skærmbilleder på Tinglysningsforums extranet under menupunktet ”opdateringsmateriale”.

 

Er du ikke medlem af Tinglysningsforum, kan du læse mere om netværket her 


Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

33 43 70 21