Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


07-12-2020
Nu kan kurser forhåndsgodkendes

Advokatrådet har åbnet for en frivillig forhåndsgodkendelse, så advokater og kursusudbydere kan få deres efteruddannelsesaktiviteter godkendt, før de påbegyndes. Du skal dog betale et gebyr.

 

Fremover bliver det derfor lettere for dig som advokat at tilrettelægge din efteruddannelse og på forhånd sikre, at dine kursusaktiviteter kan godkendes og dermed tælle med i kravet om mindst 54 lektioner over en periode på tre år.

 

Medlems- og kursuschef hos Danske Advokater, Dorte Carlsson, udtaler:

 

”Praksis hos Danske Advokater bliver fremover, at vi for hovedparten af vores kurser ikke vil benytte os af den nye ordning, da vores medlemmer altid har fået disse kurser godkendt. Vi har dog nogle kurser på bedding, som vi vil bede om forhåndsgodkendelse på, så vi er sikre på, at vores medlemmer kan få godkendt lektionerne.”

 

Ansøgningen om godkendelse af kurser og kursusaktiviteter er åben nu og sker på den måde, at du kontakter Advokatrådets sekretariat. I tvivlstilfælde kan sekretariatet forelægge ansøgningen for uddannelsesudvalget, som i sidste ende kan forelægge ansøgningen for Advokatrådet. 

 

For advokater vurderes, om kurset er konkret relevant for ansøgeren. Prisen for både udbydere og advokater er 1.000 kroner plus moms. For udbyderne vurderes det, om kurset er generelt relevant for advokater.

 

Hos formanden for Advokatrådets uddannelsesudvalg, Johnnie Schmidt, har det længe været et ønske at indføre en godkendelsesordning.

 

”Vi ser desværre tilfælde, hvor advokater har taget kurser, seminarer eller uddannelse og derfor regner med, at alt er i skønneste orden – men som efter udløbet af en uddannelsesperiode helt eller delvist bliver underkendt, fordi kravene til efteruddannelse ikke er opfyldt. Og da det på det tidspunkt er for sent at supplere med nye kurser, kan det føre til en nævnssag,” forklarer Johnnie Schmidt.

Læs mere om ordningen her


Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19