Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.
22-06-2021 Nye ejendomsvurderinger – tilsyn advarer om udfordringer Skatteministeriet har meddelt, at Vurderingsstyrelsen og Skattestyrelsen er klar til at sende de første ejendomsvurderinger og tilbagebetalingstilbud ud til boligejerne på den anden side af sommerferien. Der er tale om ejerne af 50.000 parcel- og rækkehuse, som i første omgang kan se frem til at modtage deres nye ejendomsvurdering og eventuelt få for meget betalt boligskat tilbagebetalt.
Den første udsendelse af vurderinger er således kun til en mindre gruppe boligejere. Resten af vurderingerne udsendes løbende fra 2022 og frem mod de nye boligskatter træder i kraft 2024. Ministeriet forventer at udbetale op mod 14 milliarder kroner til boligejerne i for meget betalt boligskat i løbet af hele udsendelsesperioden. Se Skatteministeriets pressemeddelelse her
Samtidig med annonceringen af de nye vurderinger lander første del af trykprøvningen af det nye ejendomsvurderingssystem, som er udarbejdet af det uafhængige It-tilsyn på Skatteministeriets område. It-tilsynets undersøgelse viser, at ICE-programmet forsat er udfordret samt at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen ikke vil kunne gennemføre den nødvendige transformation uden ekstern bistand til udvalgte opgaver. |
Tilbage |
Kontakt
Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.
Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve.
Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne.
Læs mere…33 43 70 19