Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


21-03-2022
Sanktioner: Vær opmærksom på risiko for hvidvask

En nyhed fra Danske Advokaters fagudvalg om hvidvask.

 

Danske Advokaters fagudvalg om hvidvask gør opmærksom på, at situationen efter Ruslands invasion af Ukraine har medført, at en række medlemsvirksomheder har gennemgået deres klient- og sagsporteføljer for at sikre, at de ikke repræsenterer klienter i strid med internationale sanktioner mod russiske interesser. Vi er bekendt med, at disse gennemgange har ført til, at aktuelle repræsentationer er blevet bragt til ophør.

 

Danske Advokater er – på linje med Finans Danmark – opmærksom på, at den aktuelle situation indebærer en øget risiko for hvidvask. Det betyder, at mellemstore, mindre og små advokatvirksomheder principielt kan være udsat for en øget risiko for at blive misbrugt til hvidvask. Danske Advokater opfordrer derfor alle sine medlemsvirksomheder til at have øget opmærksomhed på henvendelser fra nye klienter, navnlig når disse indeholder anmodning om bistand med transaktioner.  

 


Benedikte Havskov Hansen
Benedikte Havskov Hansen | Vicedirektør | 33 43 70 12 | bhh@danskeadvokater.dk


Kontakt

Benedikte er Danske Advokaters vicedirektør for afdelingen Policy & viden.

Læs mere…

33 43 70 12