Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


14-11-2022
Fornem hæder til advokat Morten Lind Eisensee

Foreningen AnsættelsesAdvokater har tildelt advokat Morten Lind Eisensee årets H.G. Carlsen pris. Morten Lind Eisensee modtager prisen som en hæder for en særlig, mangeårig indsats på det arbejds- og ansættelsesretlige område.

 

Priskomiteen har valgt Morten Lind Eisensee, fordi han gennem en årrække har været en fremtrædende aktør inden for det ansættelses- og arbejdsretlige område. Han er en kompetent og engageret advokat med omfattende procedureerfaring og har været med til at påvirke retstilstanden gennem en række sager ved blandt andet Højesteret og EU-Domstolen, blandt andet flere principielle sager om forholdet mellem dansk og EU-ret.

 

Morten Lind Eisensee har endvidere ydet en stor indsats som underviser, foredragsholder og formidler på området. Han har i en årrække undervist som ekstern lektor i Ansættelsesret ved Københavns Universitet og været en væsentlig aktør i forbindelse med Danske Advokaters og DJØF’s arbejdsretlige processpil for studerende.

 

Morten Lind Eisensee har desuden bidraget mere alment til advokatsamfundet med blandt andet undervisning om procedure på advokatuddannelsen og som medforfatter til et kapitel i Proceduren. Morten Lind Eisensee har derudover bidraget aktivt til det kollegiale miljø, blandt andet som medlem af bestyrelsen for Ansættelsesadvokater igennem seks år og gennem talrige oplæg ved seminarer og møder i forskellige kollegiale sammenhænge.

 

Priskomiteen fremhæver også, at Morten Lind Eisensee nyder bred faglig anerkendelse som procedureadvokat, er med til at fremme gode kollegiale relationer og virker som en fornem repræsentant for standen.

 

Morten Lind Eisensee er advokat og fagleder for politisk-juridisk analyse i DI. Samtidig med hæderen modtager Morten Lind Eisensee en pris på 25.000 kr.

 

Prisen er opkaldt efter H.G. Carlsen, som var pioner i den ansættelsesretlige disciplin. Han var en meget aktiv procedør og rådgiver og udgav i 1963 1. udgaven af Dansk Funktionærret. H.G. Carlsen døde i 2001.


Charlotte Hvid Olavsgaard
Charlotte Hvid Olavsgaard | Specialkonsulent | 33 43 70 09 | cho@danskeadvokater.dk


Kontakt

Charlotte er specialkonsulent for Danske Insolvensadvokater og Bestyrelsesadvokater samt for fagudvalgene ansættelsesret, bestyrelsesarbejde, databeskyttelse, hvidvask, insolvens,  databeskyttelse, selskabs- og finansieringsret og strafferet og straffeproces. Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv.

 

Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv. 

Læs mere…

33 43 70 09