Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


01-05-2023
Bliv tilsluttet MitID Erhverv nu

Digitaliseringsstyrelsen oplyser den 28. april, at der nu etableres en overgangsperiode med begrænset drift, og at NemID afvikles gradvist frem til den 31. oktober 2023. Digitaliseringsstyrelsen har ellers tidligere oplyst, at de den 30. juni 2023 lukker brugen af NemID medarbejdersignatur.

Læs Digitaliseringsstyrelsens pressemeddelelse her 

 

Det er fortsat Danske Advokaters anbefaling, at I migrerer fra NemID medarbejdersignatur til MitID Erhverv nu, da flere tjenester begynder at understøtte brugen af MitID Erhverv. Når I har oprettet MitID Erhverv kan I i overgangsperioden både benytte NemID og MitID.

 

Login ved brug af MitID Erhverv kan benyttes de fleste steder nu som fx på Virk med Digital Post og Tinglysning.dk m.fl. Vi afventer i øjeblikket, at Domstolsstyrelsen oplyser, hvornår og hvordan de vil håndtere login og rettighedsstyring med MitID Erhverv på sagsportalen Minretssag.dk, og så vil vi naturligvis videreformidle det til jer. Domstolsstyrelsen har til gengæld oplyst, at de nu også understøtter sikker mail ved brug af MitID Erhverv OCES3 certifikater, så de sikre mailadresser, der er ved domstolene, nu understøtter OCES3 kryptering.  

Læs vores tidligere nyhed om sikker mail her 

 

Danske Advokater er i løbende dialog med Digitaliseringsstyrelsen og Domstolsstyrelsen om de forskellige udfordringer ved overgangen. Dette omtaler vi løbende omtaler i vores nyheder. Har du spørgsmål til noget ved din advokatvirksomheds oprettelse af MitID Erhverv, er du velkommen til at kontakte vores digitaliseringschef Steen Hermansen.

Se Danske Advokaters informationsside om MitID Erhverv her 


Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

33 43 70 21