Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


14-08-2023
Danmarks Domstole modtager kun sikker mail med MitID Erhverv (OCES3)

I forbindelse med overgangen fra NemID (OCES2) til MitID (OCES3) oplyser Domstolsstyrelsen, at de har en række OCES2 certifikater, der nu er udløbet eller udløber i den kommende tid. Det betyder, at du i praksis nu kun kan kommunikere med MitID (OCES3) til de fleste sikker mail-adresser hos Danmarks Domstole.

 

Oprindeligt skulle udfasningen af NemID Medarbejdersignatur have været klaret med udgangen af juni. Digitaliseringsstyrelsen valgte dog at forlænge overgangsperioden fra NemID Medarbejdersignatur til MitID Erhverv frem til den 31. oktober. Det giver nogle fordele, hvor man ikke kan benytte MitID Erhverv korrekt endnu, men omvendt gør det også skiftet og overgangsperioden lidt mere rodet at navigere i for jer, der benytter sikker mail med Danmarks Domstole og andre modtagere, hvor de gamle NemID OCES2 certifikater nu udløber.

 

Rent praktisk vil du opleve, at en sikker mail med OCES2 til en modtager-mailadresse hos Danmarks Domstole, der ikke længere har et gyldigt OCES2 certifikat, ikke kan modtages.

 

Domstolsstyrelsen har samlet deres beskrivelse af overgangen her, hvor du også kan se en liste over udløbsdatoer for de enkle NemID Certifikater for alle postkasser ved Danmarks Domstole.

 

Brug for hjælp med MitID Erhverv og sikker mail?

Danske Advokaters digitaliseringschef Steen Hermansen vejleder gerne om overgangen til MitID Erhverv og hvilken sikker mail-løsning, der er optimal for din advokatvirksomhed.

 

Steen kan kontaktes på mail she@danskeadvokater.dk og telefon 33 43 70 21.

 

Vi har samlet relevant information om MitID Erhverv på en informationsside i Navigator. Du kan også se tidligere nyhed om overgangen til sikker mail med MitID Erhverv her.

 


Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

33 43 70 21