Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


25-09-2023
Compliancedag 2024: PET, nyt fra Fagudvalget for databeskyttelse og Hvidvaskarbejdsgruppen

De første indlægsholdere er på plads til Danske Advokaters heldagskonference Compliancedag 2024 den 16. april, hvor mange allerede har tilmeldt sig, og  det er med glæde, at vi nu kan afsløre de første indlæg til dagen.

 

Vi kigger på complianceemner, der alle er relevante i driften for både store og små advokatvirksomheder inden for GDPR, hvidvask, it-sikkerhed og trusselsbilledet mod advokatbranchen.

 

Aktuelle GDPR-afgørelsers betydning for os
v/Karsten Holt, advokat og partner hos Advodan Holbæk samt formand for fagudvalget for databeskyttelse
Karsten Holt ser på udvalgte afgørelser fra Datatilsynets praksis det seneste år, som vedrører eller får betydning for advokaters håndtering af klient- og sagsoplysninger, herunder brug af cloudtjenester med tredjelandsoverførsler.

Den menneskelige faktor; en sikkerhedsrisiko – og løsningen på den
v/Nick Aagaard, sikkerhedsrådgiver hos PET
Vigtigheden i beskyttelse af din virksomhed og organisation i forbindelse med ansættelse af medarbejdere og under og efter ansættelsen ud fra en tilgang om, at medarbejderne er helt og aldeles centrale, når det kommer til ønsket om at beskytte viden. Nick vil gennemgå forskellige tiltag og anbefalinger til, hvordan du bedst undgår truslen fra insidere.

Danske Advokaters vejledninger om hvidvaskreglerne
v/Charlotte Stoltenberg, Chief Compliance Officer hos Lund Elmer Sandager og Kristine Sorken, indehaver af Lex-Ally Advokatkontor. Begge er medlemmer af Danske Advokaters Hvidvaskarbejdsgruppe
Charlotte og Kristine tager os igennem formål og opbygning i de to vejledninger om hvidvaskreglerne, Danske Advokater har udgivet. Vi ser på den praktiske anvendelse af hvidvaskvejledningen, der omhandler gennemførsel af kundekendskabsprocedure og det nyeste skud på stammen om udarbejdelse af § 7 risikovurdering.  

 

Der er fortsat plads til flere deltagere

Konferencen er kun for advokater og ansatte i advokatvirksomheder, der er medlemmer af Danske Advokater, eller personer, der har et serviceabonnement. Da vi har begrænset antal pladser, er det tilmelding efter princippet først til mølle. Vil du sikre dig en plads, så tilmeld dig allerede nu.

 

Læs mere og tilmeld dig her 


Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

33 43 70 21