Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


02-10-2023
Stor opbakning til Retssikkerhedens Dag 2023

Omkring 100 deltagere var samlet den 27. september på Axelborg til Retssikkerhedens Dag for at diskutere, hvordan retssikkerheden forbedres i Danmark. Der var repræsentanter fra både domstolene, ministerier, styrelser, Folketinget, organisationer, ngo’ere mv. og naturligvis en række advokater.


Dagen bød på oplæg om erhvervslivets retssikkerhed, børns retssikkerhed og digitaliseringens konsekvenser for retssikkerheden. Oplæggene blev efterfulgt af workshops, hvor deltagerne diskuterede de tre emner og kom frem til en række anbefalinger og mulige løsningsforslag på problemstillingerne. Nu er næste skridt at udarbejde en rapport, hvor disse anbefalinger og forslag bliver konkretiseret.


”Den kommende handlingsrapport vil vi tage med videre i vores dialog om retssikkerhed med kollegaer, pressen, politikere, embedsmænd og andre relevante aktører”, forklarer Danske Advokaters formand, Jesper Rothe.


Det var første gang, at Danske Advokater afholdt Retssikkerhedens Dag. De foreløbige tilbagemeldinger fra deltagerne er meget positive, så vi glæder os til at gentage succesen næste år.


”Vi er glade for, at konferencen blev positivt modtaget, og vi vil gerne takke oplægsholderne og de mange deltagere for deres store opbakning og aktive deltagelse. Der skal også lyde en stor tak til Dreyers Fond, som har støttet Retssikkerhedens Dag 2023. Det er et vigtigt emne, som kræver et stort fokus. Derfor glæder vi os til at kunne invitere til Retssikkerhedens Dag igen næste år”, lyder det fra Jesper Rothe.


Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19