Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


25-10-2023
Dreyers Pris 2023 går til Stenbroens Jurister


Direktør i Stenbroens Jurister Maja Løvbjerg Hansen (tv) og advokat Christina Strauss (th).


Dreyers Pris 2023 (DP23) går til Stenbroens Jurister, der modtager prisen, fordi de har gjort en positiv forskel inden for juraens verden. Ud over hæder får Stenbroens Jurister én million kroner, og der er også blevet produceret flere film om dem for at øge synlighed og kendskab.

 

Bestyrelsesmedlem i Dreyers Fond, advokat Claus Barrett Christiansen fortæller, hvorfor Stenbroens Jurister får Dreyers Pris 2023:

 

”På advokatsiden går Dreyers Pris 2023 til Stenbroens Jurister. De har nogen af landets bedste jurister, som bruger deres juridiske faglighed til at hjælpe mennesker, der ikke har det godt, og som ellers ikke havde fået juridisk rådgivning. Det gør en kæmpe forskel for samfundets mest udsatte, at de får kvalificeret juridisk hjælp, for de bliver ofte løbet over ende, uden nogen bekymrer sig om det. Stenbroens Jurister kan tjene som stor inspiration for deres kolleger i advokatbranchen, for de viser, at de bedste juridiske hjerner ikke kun hører til på store advokatkontorer. Juridisk rådgivning på et højt fagligt niveau er lige så vigtigt for mennesker på gaden som for store virksomheder”.

 

Direktør i Stenbroens Jurister Maja Løvbjerg Hansen, udtaler:

 

”Dreyers Pris giver Stenbroens Jurister mulighed for at være mere kreative og endnu mere insisterende til stede for vores målgruppe. Den million kroner, der følger med, vil vi bruge på flere jurister på gaden og mere retssikkerhed for de mest udsatte. Derudover betyder den store faglige anerkendelse, som ligger i prisen, selvfølgelig meget for vores jurister, som har specialiseret sig indenfor et vigtigt og vanskeligt, men ofte overset retsområde.”

 

Læs mere om prisen og se videoerne her

 

 


Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19