Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Nyheder

Får du ikke allerede vores nyhedsmail, kan du tilmelde dig her.


03-04-2024
Behov for skærpet fokus på sexisme og krænkelser

Der er stadig udfordringer med sexisme og krænkelser i advokatbranchen. Det viser Danske Advokaters nye spørgeskemaundersøgelse, der er lavet i samarbejde med Djøf Advokat. Der er ikke så mange, der har valgt at besvare undersøgelsen, som da vi lavede den første gang, men blandt respondenterne er billedet nogenlunde uforandret, og det ærgrer Danske Advokaters adm. direktør Paul Mollerup.

 

”Vi sætter kontinuerligt spot på problemstillingen, fordi det kun er ved at tale åbent om det, at vi kan få ændret adfærd. Vi skal gøre det bedre, og vi skal holde et kontinuerligt fokus”, siger Paul Mollerup og uddyber:

 

”Danske Advokater har både lavet politikker, værktøjer og omfattende guides. Jeg vil opfordre alle i branchen til at lade sig inspirere af disse og arbejde med dem i det daglige, for det kræver et stærkt ledelsesmæssigt fokus at få taget livtag med sexisme og krænkelser. Derfor vil vi intensivere kommunikationen og udbredelsen af vores værktøjer. Det har vi øjensynligt ikke gjort i tilstrækkeligt omfang”, påpeger han. 

 

I hans optik kræver det, at der ses bredt på udfordringen.

 

”Det er ikke kun et ”chef-problem”. Vi kan se, at der en også en betydelig udfordring blandt ligestillede ansatte. Jeg mener, at der skal tages fat ledelsesmæssigt allerede ved de dumsmarte bemærkninger til julefrokosten, for vi skal have stoppet fødekæden til situationer, der virkelig giver ondt i maven. Derfor skal vi tale om det åbent med hinanden, for der er et generelt samfundsproblem, som vi desværre også ser i advokatbranchen, og som vi ikke skal acceptere”.

 

Se spørgeskemaundersøgelsen her.

 

Se Danske Advokaters værktøjer og guides til bekæmpelse af sexisme og krænkelser her.


Søren Møller Andersen
Søren Møller Andersen | Chef for kommunikation og public affairs | 33 43 70 19 sma@danskeadvokater.dk


Kontakt

Søren er ansvarlig for Danske Advokaters kommunikation, presse og public affairs.  

 

Søren arbejder med alle genrer inden for kommunikation. Han tager sig blandt andet af foreningens pressearbejde og er ansvarlig for den digitale kommunikation og vores nyhedsbreve. 

 

Du er altid velkommen til at ringe til Søren, hvis du eksempelvis har forslag til særlige emner, som Danske Advokater bør sætte fokus på i sin kommunikation med medlemmerne. 

Læs mere…

33 43 70 19