Velkommen   (0 lektioner)

Sikker mail fra Vipre Security

Med SecureMail og EncryptSMART kan du kommunikere sikkert med alle parter.

Vipre Security, som har været leverandør af sikker mail-løsninger siden starten i 2012, melder sig nu på banen med en løsning, der også inkluderer sikker mail til privatpersoner. Løsningen hedder EncryptSmart og er en portalløsning, hvor kommunikationen til private kan foregå.

 

EncryptSmart virker i samarbejde med Vipre Security SecureMail og har en indbygget mail-logik, som sikrer, at mailen altid sendes sikkert, uanset hvem man skal sende en mail til.

 

E-mails, der ønskes sendt sikkert, vil først blive forsøgt sendt sikkert med Vipre Security SecureMail og TLS. Hvis dette ikke er muligt, leveres e-mailen sikkert og krypteret til EncryptSMART. Modtageren får en adviserings-e-mail, som fortæller, at der ligger en krypteret meddelelse i EncryptSMART-portalen.

 

Vipre Security EncryptSMART stiller således en portal til rådighed, hvor modtageren kan læse sin krypterede og sikrede meddelelse og besvare denne. Ved besvarelse i EncryptSMART returneres meddelelsen til den oprindelige e-mailafsender, der igen kan videreføre korrespondancen. Alle e-mails logges i realtid, og alle relevante informationer kan ses i Vipre Securitys administrationsportal.

 

I EncryptSMART kan modtageren læse sine fortrolige og sikkert fremsendte meddelelser. Ligeledes er det muligt at printe, besvare eller downloade meddelelsen samt eventuelle vedhæftninger. Besvarer modtager en fremsendt meddelelse, vil svaret blive sendt til den oprindelige afsender. Besvarelser sendes sikkert og krypteret direkte tilbage til afsender og dermed til den relevante medarbejder.

 

EncryptSmart sælges ligesom Vipre Security SecureMail som en flatrate-licens. Det vil sige, at når licensen er betalt, vil man ikke have nogen form for ekstraydelser – uanset hvor mange mails man sender, eller hvor meget data man vedhæfter.

 

Relevante links

Vipre Security

 

Interesseret?

Se rabataftale og link til Vipre Security - kun for medlemmer af Danske Advokater (kræver login)

Nyheder

KURSER

Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | T: +45 33 43 70 21 | E: she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver om advokatbranchens digitale udfordringer og it-løsninger til advokatvirksomheder.

 

Steen har siddet med i vores arbejdsgruppe om persondata. Han har bl.a. udarbejdet materiale og guides til vores medlemmer om overholdelse af persondatalovgivningen, og han har undervist i GDPR-relaterede emner på vores medlemsmøder og kurser.

 

Steen er hr. IT inden for advokatbranchen. Han rådgiver medlemsvirksomheder i køb af IT, har kendskab til leverandørerne af IT-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.

Steen er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.

 

Steen afholder løbende undervisning inden for IT-relaterede emner.

Læs mere…

Kontakt Steen Hermansen på tlf.

33 43 70 21

Ret cookies