Digital tinglysning - Elitesekretær
På dette elitekursus får du seneste nyt fra Tinglysningsretten, seneste nye regler vedrørende tinglysningsafgifter, upload af bilag, aktuelt vedrørende opdeling af ejerlejligheder hos Geodatastyrelsen samt alt nyt inden for diverse anmeldelser
Det er et praktisk orienteret kursus krydret med juridiske eksempler
Herudover kommer vi omkring udfordringer i:
Adkomstrubrikken:
- herunder udstyknings- og arealoverførselsskøder og erhvervshandler
Pantrubrikken:
- herunder udfordringer ved tinglysning af pant i andelsboliger, kombinationspåtegninger, spaltede dokumenter, underpant samt pantstiftende servitutter med den til enhver tid værende ejer som debitor.
Servitutter:
- herunder krav til ekstrakttekst, tinglysning af vielsesattester samt brug af Tinglysningslovens § 20 samt oprettelse af den til enhver tid værende ejer som påtaleberettigede.
Personbogen:
- herunder udfordringer ved oprettelse af ægtepagter.
Tinglysningssvar:
- herunder Tinglysningsrettens bemærkninger på tinglyste dokumenter, brug af sikkerhedssele samt kort om kære.
Frivillig eksamen
Hvis du gerne vil teste din viden og dokumentere, at du har opnået nye færdigheder efter kurset, kan du tilmelde dig en frivillig eksamen, som foregår online den 6. november 2024 kl. 09.00 – 10.30.
Kurset er klassificeret som elitekursus, og det betyder, at dit resultat vil tælle med, hvis du ønsker at blive ”elitesekretær”.
Eksamensgebyret er på kr. 1.100 ekskl. moms.
Er du ny inden for området, kan det være, at vores kursus Digital tinglysning - Step by step er interessant for dig. Læs mere her.
Danske Advokater har oprettet et netværk i Digital Tinglysning. Læs mere her.
Ulla Zurita
Advokat, Partner
Ulla Zurita er advokat og partner hos Homann Advokater. Ulla har undervist i ejendomshandel siden 1999 og i digital tinglysning siden 2009. Ulla rådgiver indenfor fast ejendom, herunder i bolig- og erhvervshandler. Ulla har endvidere meget stor erfaring med bl.a. tinglysning af vedtægter for ejerforeninger, samejeoverenskomster, pantebreve, adkomstdokumenter og diverse servitutter, ægtepagter og fremtidsfuldmagter. Ulla er en af vore mest benyttede undervisere inden for fast ejendom og tinglysning.
Kurset henvender sig til sekretærer og andre medarbejdere, der har kendskab til det digitale tinglysningssystem.
Tid og sted
30. okt. 2024 kl. 09:00 - 15:30
Pris: kr. 5.050,00
Medlemspris: kr. 4.000,00
Priser er ekskl. moms
Scandic Opus Horsens
Egebjergvej 1
8700 Horsens
7 kursuslektioner